Ofte holder man ikke kameraet helt lodret eller vandret, når man tager et billede, hvilket giver et billede, hvor tingene er lidt skæve. I GIMP kan billedet rettes op med værktøjet Rotation. Værktøjet aktiveres ved at klikke dets ikon i værktøjskassen eller ved at trykke Skift+R. Sikr dig, at værktøjsindstillingerne er synlige og øverst og at den venstre knap (“Lag”) ud for “Transformering:” er valgt. Klikker-og-trækker du med musen inde i billedet, kommer der et gitter, som roterer, mens du trækker. Klik Rotér eller tryk Enter, når gitteret ser rigtigt ud, og billedet vil blive roteret.

Det er faktisk ikke så nemt at få et perfekt resultat på denne måde: Ofte bliver det bedre, men ikke helt perfekt. En løsning er at rotere billeder lidt mere, men der er en ulempe ved den tilgang. Fordi de roterede pixels ikke flugter med de oprindelige pixels, bliver billedet en smule sløret, hver gang det roteres. Ved en enkelt rotation er graden af sløring meget lille, men to rotationer giver dobbelt så meget sløring, og der er ingen grund til at sløre ting mere end højst nødvendigt. Det er bedre at fortryde rotationen og derefter rotere igen med en anden vinkel.

Heldigvis kan det gøres på en nemmere måde i GIMP: Under Retning i værktøjsindstillingerne markeres “Korrigerende (tilbage)”. I stedet for at rotere gitteret for at kompensere for fejlen kan du rotere det til at flugte med fejlen. Virker det forvirrende, så prøv det, og du vil se, at det er ligetil.

Når du har roteret et billede, vil der være ubehagelige trekantede huller i hjørnerne. En måde at løse det på er at lave en baggrund, som udfylder hullerne med en diskret eller neutral farve, men det vil som regel være en bedre løsning at beskære billedet. Jo større rotation, desto mere beskæring er nødvendig, så det er bedst at få kameraet i den rette vinkel fra starten af.

Når du tager et billede med et digitalkamera, har du nogen kontrol over, hvad der kommer med på billedet, men tit ikke så meget som du kunne tænke dig: Resultatet er billeder, som kunne have godt af lidt tilpasning. Derudover er det ofte muligt at forbedre et billedes indvirkning ved at tilpasse det, så de vigtigste elementer er placeret på nøglepunkter. En tommelfingerregel, som ikke altid skal følges, men er god at have i baghovedet, er “tredjedelsreglen”, som siger, at maksimal indvirkning opnås ved at placere det mest interessante en tredjedel inde på billedet både i længde- og højderetningen.

Et billede beskæres ved at aktivere værktøjet Beskæring i værktøjskassen eller ved at trykke Skift+C. Når værktøjet er aktivt, vil klik-og-træk i billedet give et beskæringsrektangel. Når alt er som ønsket, skal du trykke på Enter. Bemærk: Hvis Slet beskårede pixels i beskæringsværktøjets indstillinger er deaktiveret, vil den beskårne del ikke blive fjernet fra billedet, kun det synlige billedområde vil blive justeret.

Til trods for sofistikerede systemer til kontrol af eksponering er billeder taget med digitalkameraer ofte over- eller undereksponerede eller har farvestik pga. mangelfuld belysning. GIMP har flere forskellige værktøjer til korrektion af farverne i et billede lige fra automatiserede værktøjer, som kun kræver et enkelt klik, til meget sofistikerede værktøjer, der har mange indstillingsmuligheder. Lad os begynde med de enkleste.

GIMP har flere automatiserede værktøjer til korrektion af farver. Desværre giver de ofte ikke det resultat, man er ude efter, men det tager kun et øjeblik at prøve dem, og om ikke andet giver de ofte en idé om, hvilke muligheder billedet har for forbedring. Med undtagelse af “Automatiske niveauer” findes værktøjerne under Farver → Auto i billedmenuen.

Her følger en kort beskrivelse af hver enkel:

Det er de automatiske værktøjer til farvejustering. Synes du ikke, disse værktøjer gør det godt nok, er det på tide at prøve et af de interaktive farveværktøjer. Alle på nær ét kan tilgås i menuen Farver i billedmenuen. Klik et sted i billedet, når du har valgt et farveværktøj, for at åbne dets dialog.

Det enkleste værktøj til formålet er Lysstyrke/kontrast. Det er også det mindst effektfulde, men i mange tilfælde er det alt, du har brug for. Værktøjet er ofte nyttigt til over- og undereksponerede billeder, men ikke til at rette farvestik. Der er to skydere til justering af henholdsvis “Lysstyrke” og “Kontrast”. Er indstillingen “Forhåndsvisning” markeret (og det bør den være), vil ændringerne kunne ses direkte i billedet. Tryk OK, når du er tilfreds med resultatet; tryk Annullér eller Nulstil for at vende tilbage til det oprindelige billede.

En mere sofistikeret og kun lidt mere besværlig måde at rette eksponeringsproblemer på er med værktøjet Niveauer. Værktøjets dialog ser meget kompliceret ud, men til den basale brug vi har i tankerne, behøver du kun bekymre dig om området “Inputniveauer” og især de tre trekantede skydere under histogrammet. Vi henviser til hjælpen til værktøjet Niveauer for instruktioner, men det er lettest bare at prøve at flytte på skyderne og se resultatet (Sørg for, at “Forhåndsvisning” nederst i dialogen er markeret).

En meget effektiv måde at korrigere eksponeringsproblemer på er med brug af værktøjet Kurver. Med dette værktøj kan du klikke og trække kontrolpunkter på en kurve for at oprette en funktion, som afbilder niveauer for inputlysstyrke til niveauer for outputlysstyrke. Med Kurver kan du frembringe enhver effekt, som kan opnås med værktøjerne Lysstyrke/kontrast og Niveauer, så det er mere avanceret end nogen af dem. Vi henviser til hjælpen til værktøjet Kurver for detaljeret vejledning, men det er lettest bare at eksperimentere med indstillingerne.

Den mest avancerede måde (for GIMP-eksperter) at justere et billedes lysstyrke og kontrast på er at oprette et nyt lag oven på det lag, du arbejder på, og i dialogen sætter tilstanden til “Multiplicér”. Det nye lag virker så som et “forstærkerlag” for laget nedenunder, hvor hvid giver maksimal forstærkning og sort ingen forstærkning. Ved at male på det nye lag kan du selektivt justere forstærkningen for hvert enkelt område af billedet, hvilket giver meget detaljeret kontrol. Prøv kun at male med bløde farveovergange, da pludselige ændringer i forstærkningen giver anledning til falske kanter. Mal kun i gråtoner og ikke farver, med mindre du vil lave farveskift i billedet.

“Multiplicér” er ikke den eneste tilstand, der kan bruges til kontrol af forstærkning. “Multiplicér” kan faktisk kun gøre dele af et billede mørkere og ikke lysere, så det er kun nyttigt, hvor dele af billedet er overeksponeret. Tilstanden “Dividér” virker modsat: Det kan gøre dele af et billede lysere, men ikke mørkere. Her et trick til at få flest detaljer frem i alle et billedes områder:

Udover “Multiplicér” og “Dividér” kan andre lagtilstande som “Lysne”, “Mørkne” og “Blødt lys” giver nyttige resultater. Når du begynder at lege med disse ting, opdager du måske pludselig, at du har brugt en time på at justere parametre; jo flere indstillinger du har, desto sværere er det at træffe et valg.

Det er vores erfaring, at har billedet farvestik (for meget rød, for meget blå osv.), er det lettest at korrigere med værktøjet Niveauer, hvor den røde, blå og grønne kanals niveauer kan justeres individuelt. Virker det ikke, kan det være besværet værd at prøve med værktøjerne Farvebalance eller Kurver, men de er sværere at bruge (de er dog meget gode til at lave visse typer af specielle effekter med).

Nogle gange er det svært at vurdere, om farverne er justeret tilstrækkeligt. En god, objektiv metode er at finde et punkt i billedet, som du ved, skal være enten hvid eller grå. Vælg værktøjet Farvevælger (pipetten i værktøjskassen) og klik på førnævnte punkt, hvilket åbner dialogen Farvevælger. Er farverne korrekt justeret, bør det valgte punkts røde, blå og grønne komponenter være ens; hvis ikke, kan du se, hvilke justeringer du skal foretage. Med denne metode, når anvendt korrekt, kan selv farveblinde korrigere et billedes farver.

Er dit billede udvasket, hvilket let kan ske for billeder taget i stærkt lys, så prøv værktøjet Farvetone/mætning, som har tre skydere til at justere farvetone, mætning og lyshed med. Øges mætningen, vil billedet sandsynligvis komme til at se bedre ud. I nogle tilfælde er det nyttigt at justere lysheden i samme omgang (“Lyshed” er her lig “Lysstyrke” i værktøjet Lysstyrke/kontrast bortset fra, at de er dannet ud fra forskellige kombinationer af de røde, blå og grønne kanaler). Værktøjet Farvetone/mætning lader dig justere begrænsede underområder af farver (ved at bruge knapperne øverst i dialogen), men vil du have naturligt udseende farver, skal du i de fleste tilfælde undlade det.

Når du tager billeder i svag belysning, har du i nogle tilfælde det modsatte problem: for meget mætning. Også i dette tilfælde er værktøjet Farvetone/mætning velegnet, men mætningen skal reduceres i stedet for øges.

Er kameraets fokus ikke indstillet korrekt, eller bevæges kameraet under optagelsen, er resultatet et sløret billede. Er der meget slør, kan billedet sikkert ikke reddes med nogen teknik, men er der kun en moderat mængde slør, burde det være muligt at forbedre billedet.

Den generelt mest anvendelige teknik til at gøre et sløret billede skarpere kaldes Gør skarpere (uskarp maskering). Til trods for det forvirrende navn, som stammer tilbage fra tiden med fremkaldelse af film, gør teknikken billedet skarpere og ikke “uskarpt”. Det er et udvidelsesmodul, som tilgås gennem Filtre → Forbedring → Gør skarpere (uskarp maskering) i billedmenuen. Der er to parametre: “Radius” og “Grad”. Standardværdierne plejer at virke meget godt, så prøv dem først. Øges radius eller graden, øges størrelsen af effekten. Gøres uskarp-maskeringen for kraftig, vil billedets støj blive forstærket, og der vil også komme synlige artefakter, hvor der er skarpe kanter.

I nogle tilfælde kan du få gode resultater ved selektivt at gøre udvalgte områder af billedet skarpere med værktøjet Sløring/skarphed i værktøjskassen (i tilstanden “Gør skarpere”). Dermed kan du forøge skarpheden ved at male områder over med en malerpensel. Pas på ikke at overdrive det, da resultatet så ikke vil se naturligt ud: Gør skarpere forøger den tilsyneladende skarphed af billedets kanter, men forstærker også støjen.

Tager du billeder i svag belysning eller med en kort lukkertid, betyder det, at lysmængden ved hver pixel er meget lav, hvilket medfører relativt meget støj, som får billedet til at se kornet ud. Kornetheden kan “udglattes” ved at sløre billedet, men det medfører et tab af skarphed. Der er nogle teknikker, som kan give bedre resultater. Er kornetheden ikke alt for slem, er den bedste formodentlig Selektiv sløring med sløringsradius sat til 1 eller 2 pixels. En anden teknik er Fjern kornstøj-filteret. Der er en god forhåndsvisning, så man kan lege med indstillingerne og finde nogle, som giver et godt resultat. Er kornetheden meget slem, er den ofte svær at fjerne bortset fra ved en heroisk indsats (f.eks. retouchering med maleværktøjerne).

Indimellem støder du på det modsatte problem: Billedet er for skarpt. Løsningen er at sløre det lidt. Heldigvis er det nemmere at sløre et billede end gøre det skarpere. Da du sikkert ikke vil sløre det særlig meget, er det lettest at bruge udvidelsesmodulet “Sløring”, som tilgås via Filtre → Sløring → Gaussisk sløring i billedmenuen. Det vil opbløde billedets fokus en lille smule. Skal billedet opblødes endnu mere, gentager du bare, indtil du er tilfreds med resultatet.

Filteret Fjern kornstøj er et godt værktøj til fjernelse af artefakter i billedet forårsaget af støv og andet snavs på linsen og/eller sensoren. Filteret findes under Filtre → Forbedring → Fjern kornstøj i billedmenuen. For at gøre effektiv brug af dette filter er det vigtigt, at du laver en lille markering indeholdende artefaktet og et lille område omkring det. Markeringen skal være tilpasse lille, så artefaktpixlerne statistisk kan skelnes fra de andre pixels i markeringen. Forsøger du at fjerne kornstøj på hele billedet, får du sjældent noget brugbart. Efter at have lavet en passende markering kan du åbne Fjern kornstøj og betragte forhåndsvisningen, mens du justerer parametrene. Er du heldig, kan du finde nogle indstillinger, som fjerner det uønskede, mens det omkringliggende område påvirkes minimalt. Jo mere det uønskede adskiller sig fra det omkringliggende, desto større er chancen for et godt resultat. Giver det ikke det ønskede resultat, kan du prøve at annullere filteret, lave en ny markering (indeholdende artefaktet) og prøve igen.

Har du mere end et artefakt i billedet, skal du bruge Fjern kornstøj på hver enkelt.

Den mest anvendelige metode til fjernelse af uønsket “rod” i et billede er værktøjet Kloning, som lader dig overmale dele af et billede med pixels fra en anden del af billedet (eller endda fra et andet billede). Tricket til effektiv brug af værktøjet er at finde et andet område af billedet, som kan bruges til at “kopiere hen på” den uønskede del. Er området omkring det uønskede objekt meget forskelligt fra resten af billedet, vil du ikke have meget held med foretagendet. Har du f.eks. et skønt strandmotiv med et grimt menneske, der går hen ad stranden, som du gerne vil teleportere væk, kan du sandsynligvis finde et tomt område af stranden, som ligner den del med mennesket, og bruge det til at klone over ham. Det er overraskende så naturligt resultatet kan se ud, når teknikken virker godt.

Læs hjælpen til værktøjet Kloning for mere detaljerede instruktioner. Kloning er lige så meget kunst som en videnskab, og jo mere du øver, desto bedre bliver du. I starten kan det se ud som om, det er umuligt at lave andet end grimme klatter, men vedholdenhed lønner sig.

Værktøjet Reparation ligner Kloning, men er smartere. Det tager også området, der skal kopieres til, i betragtning under kloningen. Bruges typisk til at fjerne rynker og andre småfejl i billedet.

I nogle tilfælde kan du opnå gode resultater ved simpelthen at skære uønskede objekter ud af billedet og derefter bruge udvidelsesmodulet “Resynthesizer” til udfyldning af tomrummet. Udvidelsesmodulet følger som standard ikke med GIMP, men det kan hentes på forfatterens websted [PLUGIN-RESYNTH].

Tager du et billede med blitz af nogen, som kigger direkte på kameraet, kan øjets nethinde (retina) reflektere blitzens lys, så pupillerne kommer til at se røde ud. Effekten kaldes for “røde øjne” og ser underlig ud. Mange kameraer har specielle blitzfunktioner, som kan minimere røde øjne, men de virker kun, hvis du bruger dem, og selv da fjerner de ikke altid røde øjne helt. Effekten ses også hos dyr, men øjnene kan da have andre farver som f.eks. grøn.

Fra og med version 2.4 har GIMP et filter til at fjerne røde øjne med. Lav en markering indeholdende den røde del af øjet med et af markeringsværktøjerne og vælg så filteret “Fjern røde øjne”. Måske skal du justere lidt på skyderen til tærskelværdien for at få den rette farve.

Hvilket filformat skal du gemme resultatet af dit arbejde i, og skal billedets størrelse ændres? Svaret afhænger af, hvad du vil bruge billedet til.

Se afsnittet om Filformater for yderligere information.

For at udskrive i GIMP skal du åbne dialogen Udskriv via Fil → Udskriv (eller bruge standardgenvejen Ctrl+P). For at undgå ubehagelige overraskelser, når du ser på resultatet, eller fikse dem, hvis de opstår, er det værd at have nogle grundlæggende koncepter i tankerne. Du skal altid huske at:

Inden der udskrives, er det derfor relevant at gå til Billede → Udskriftsstørrelse … og vælge en passende størrelse på udskriften i sektionen “Udskriftsstørrelse” ved enten at justere størrelse eller opløsning. Symbolet indikerer, at forholdet mellem de to er låst. Du kan afkoble x- og y-opløsningen ved at klikke på symbolet, men det er risikabelt! Muligheden er der sandsynligvis, fordi nogle printere har forskellig opløsning lodret og vandret. Afkobler du dem, kan du blive meget overrasket over resultatet. Du kan prøve det, hvis du vil opnå særlige effekter.

Sidste anbefaling: tjek både margener og centrering. Det ville være en skam, hvis noget af billedet blev skåret væk pga. for store margener, eller en forkert centrering ødelagde dit arbejde (især hvis du bruger dyrt fotopapir).

Når du tager et billede, tilføjer moderne digitalkameraer information om kameraindstillingerne og om betingelserne, billedet blev taget under, til billedet. Disse data findes i JPEG- og TIFF-filer i et struktureret format kaldet EXIF. GIMP kan bevare EXIF-data i JPEG-filer, hvis GIMP er bygget med understøttelse af EXIF. Det afhænger af biblioteket “libexif”, som muligvis ikke er tilgængeligt på alle systemer. Er GIMP bygget med understøttelse af EXIF, vil EXIF-data bevares intakt, når en JPEG-fil åbnes og (efter eventuelt at være blevet ændret) eksporteres til JPEG igen. Strengt taget er det ikke den rette måde for et billedbehandlingsprogram at håndtere EXIF-data på, men det er bedre end bare at fjerne dem, som tidligere versioner af GIMP gjorde.

If you would like to see the contents of the EXIF data, you can use the metadata-viewer plug-in. you can access it as Image->Metadata->View metadata from the menu.