12.7. Procedurebrowseren

Kommandoen Procedurebrowser viser procedurerne fra PDB, proceduredatabasen. Procedurerne er funktioner, som kaldes af scripts eller udvidelsesmoduler.

12.7.1. Aktivér kommandoen

  • Du kan få adgang til denne kommando fra menulinjen gennem HjælpProcedurebrowser

12.7.2. Beskrivelse af dialogvinduet Procedurebrowser

Figur 16.261. Dialogvinduet Procedurebrowser

Dialogvinduet Procedurebrowser

Figuren ovenfor viser dialogvinduet Procedurebrowser. Hvis du klikker på et element i rullelisten til venstre, vises oplysninger om det i højre side. Du kan også søge efter en bestemt procedure ved at forespørge proceduredatabasen med et regulært udtryk i Søg:-tekstboksen:

efter navn

Viser en liste med procedurer, der har kodenavne, som indeholder den del af navnet, du har indtastet.

efter beskrivelse

Viser en liste med procedurer, der har “blurbs”, som indeholder det ord, du har indtastet.

efter hjælp

Viser en liste med procedurer, der har yderligere tekstoplysninger, som indeholder det ord, du har indtastet.

efter forfatter

Viser en liste med procedurer, som er skabt af forfatteren, der er en del af navnet, du har indtastet.

efter ophavsret

Viser en liste med procedurer, hvor ophavsretten indeholder en del af det navn, du har indtastet.

efter dato

Viser en liste med procedurer, der er dateret i det år, du har indtastet.

[Bemærk] Bemærk

Køen behandles med tekst, men ikke med datoværdier, så nogle poster kan ikke findes, selv hvis deres dato indeholder det år, du indtastede. For eksempel findes en procedure dateret 2000–2005 ikke, hvis du søger efter procedurer med 2001, men den findes med 2000 eller 2005.

efter type

Viser en liste med procedurer, der har én ud af fire typer: Intern GIMP-procedure, GIMP-udvidelsesmodul, GIMP-udvidelse, eller Midlertidig procedure.