2. Hvilke nyheder er der i GIMP 2.10?

GIMP 2.10 er resultatet af seks års arbejde, som oprindeligt fokuserede på at portere programmet til en ny billedbehandlingsmotor, GEGL. Den nye version indeholder mange flere nye funktioner inklusive nye og forbedrede værktøjer, bedre understøttelse af filformater, diverse forbedringer af brugervenligheden, forbedret understøttelse af farvestyring, en mangfoldighed af forbedringer rettet mod digitale malere og fotografer, redigering af metadata og meget, meget mere.

2.1. Opdateret brugergrænseflade og begyndende understøttelse af HiDPI

En ting, man umiddelbart bemærker i GIMP 2.10, er det nye mørke tema og symbolske ikoner, der som standard er aktiverede. Hensigten er at dæmpe omgivelserne lidt og flytte fokus over på indholdet.

Der er nu fire tilgængelige temaer til brugergrænsefladen i GIMP: Mørk (standard), Grå, Lys og System. Ikonerne er nu adskilte fra temaerne, og vi bevarer både farve og symbolske ikonerne, så du kan konfigurere GIMP til at bruge System-temaet med farveikoner, hvis du foretrækker det gamle udseende.

Desuden er ikoner nu tilgængelige i fire størrelser, så GIMP kan tage sig bedre ud på HiDPI-skærme. GIMP gør sit bedste for at registrere, hvilken størrelse der skal bruges, men du kan tilsidesætte det valg i RedigérIndstillingerGrænsefladeIkontema.

Bidragydere: Benoit Touchette, Klaus Staedtler, Ville Pätsi, Aryeom Han, Jehan Pagès, Alexandre Prokoudine …