En animation kan indeholde flere lag, så animationens størrelse kan være vigtig. Dette er en ulempe for en internetside. Filtrene til optimering giver dig mulighed for at reducere denne størrelse. Mange elementer deles af alle lag i en animation, så de kan gemmes blot én gang, frem for at blive gemt i alle lag, og kun det, som ændres i hvert lag, behøver blive gemt.
GIMP har to filtre til optimering: Optimér (forskel) og Optimér (til GIF). Resultaterne er meget ens.
I denne animation bevæger den røde bold sig nedad og forbi lodrette søjler. Filstørrelsen er 600 kB.
Filstørrelse reduceret til 153 kB. Lagene indeholder kun den del af baggrunden, som bruges til at fjerne den røde bolds bane. Lagenes fælles del er gennemsigtig.
Filstørrelse reduceret til 154 kB. En smule større end i det foregående eksempel, men lagstørrelsen er reduceret. Lagene indeholder kun en rektangulær markering, som indeholder den del af baggrunden, som bruges til at fjerne den røde bolds bane. Lagenes fælles del er gennemsigtig.
Filteret “Fjern optimering” fjerner alle optimeringer af en lagbaseret animation. Kommandoen bruges til redigering af animationen, når det ikke er muligt eller nyttigt at bruge fortryd, ud fra det oprindelige billede.