Mellemrum (procent)

“Mellemrum” er afstanden mellem fortløbende penselmærker, når du følger et penselstrøg med markøren. Uanset maleværktøjet kan du anskue det at male som at sætte stempler. Er mellemrummet lille, er stemplerne meget tætte og strøget ser sammenhængende ud. Er mellemrummet på den anden side stort, vil stemplerne være adskilte; det kan give interessante effekter med en farvepensel (som f.eks. “grøn peber”). Værdierne ligger mellem 1 og 200 %, hvilket refererer til penslens “diameter”: 100 % betyder én diameter.

Description

Penslens navn som det vil vises øverst i dialogen Pensel (gittertilstand), når penslen er valgt.

Cellestørrelse

Størrelsen på celler, som laget deles op i. Standard er en celle pr. lag, og størrelsen er lig lagets. I så fald har penslen kun en del pr. lag.

Vi kunne have ét stort lag, som blev skåret op i celler, der kunne bruges til den animerede pensels forskellige dele.

For eksempel kunne vi tænke os en pensel med 100×100 pixel i otte forskellige dele. Disse otte dele kunne tages fra et lag på 400×200 pixels eller et lag på 300×300 med en ubrugt celle.

Antal celler

Antal celler (en celle pr. del) som vil udtages af hvert lag. Standard er antallet af lag, da der kun er et lag pr. del.

Vis som

Hvordan cellerne er arrangeret i lagene. Har du f.eks. placeret otte celler med to celler pr. lag på fire lag, vil GIMP vise: 1 række(r) med 2 kolonner i hvert lag.

Dimension, rang, valg

Nu bliver det kompliceret! Forklaring er nødvendig for at forstå, hvordan celler og lag arrangeres.

GIMP starter med at hente celler fra hvert lag og putter dem i en FIFU-stak (først ind, først ud: den første placeres øverst i stakken og ryger dermed også først ud). I vores eksempel med fire lag med to celler i hver får vi (fra top til bund): første celle i første lag, anden celle i første lag, første celle i andet lag, …, anden celle i fjerde lag. Med en celle pr. lag eller adskillige celler pr. lag er resultatet det samme. Du kan se stakken i .gih-filens dialog for lag.

Ud fra stakken genererer GIMP et computerarray med de Dimensioner, du har angivet. Du kan bruge fire dimensioner.

I datalogi har et array formen “mitarray(x,y,z)” for et tredimensionelt array (3D). Det er let at forestille sig et 2D-array: på et stykke papir er det en tabel med rækker og kolonner.

I et 3D-array taler vi ikke om rækker og kolonner, men Dimensioner og Rang. Første dimension er langs x-aksen, anden dimension langs y-aksen og tredje dimension langs z-aksen. Et element i et array angives med et indeks for hver dimension.

GIMP starter med at hente celler fra toppen af stakken til at udfylde arrayet med. Arrayet udfyldes på en måde, der minder om en kilometertæller: talle til højre drejer først, og når den når sit maksimum, drejer tallet til venstre for. I programmering i Basic har man følgende rækkefølge for et (4,2,2)-array: (1,1,1),(1,1,2),(1,2,1),(1,2,2),(2,1,1),(2,1,2),(2,2,1),(2,2,2),(3,1,1), …, (4,2,2). Vi vil støde på det igen senere.

Udover indekset du giver til hver dimension, kan du også give dem en Valg-tilstand. Du har flere tilstande, som vil blive anvendt, når du tegner:

Incremental (forøgende)

GIMP vælger et indeks fra den pågældend dimension i numerisk orden.

Random (tilfældig)

GIMP vælger et tilfældigt indeks fra den pågældende dimension.

Angular (vinkel)

GIMP vælger et indeks fra den pågældende dimension i henhold til penslens bevægelsesvinkel.

Første element svarer til retningen 0°, som betyder opad. Hvert af de følgende øger vinklen trinvis med uret. Hvert trin er 360°/antal elementer. Med fire elementer er vinklerne f.eks. 0° (op), 90° (højre), 180° (ned) og 270° (venstre).^[2]

Speed (hastighed), Pressure (tryk), x tilt (x-hældning), y tilt (y-hældning)

Disse indstillinger er til avancerede tegneplader.

Eksempler

En endimensionel billedrørledning

Hvad kan alt det bruges til? Det vil vi gradvist lære med eksempler. Du kan i hver dimension tilføje handlinger til din pensel.

Lad os begynde med en 1D-pensel, hvor vi kan studere effekten af de forskellige valg. Vi kan forestille os den som:

Følg disse trin:

1. Opret et nyt billede på 30×30 pixels, som er i RGB med gennemsigtig udfyldningstype. Opret med tekstværktøjet fire lag “1”, “2”, “3”, “4”. Slet “baggrundslaget”.

2. Gem først billedet med filendelsen .xcf for at bevare dets egenskaber, og eksportér det så i formatet .gih.

3. Dialogen Eksportér billede åbner. Vælg en placering til penslen og tryk Eksportér. Dialogen Eksportér billede som penselrørledning åbner. Sæt mellemrum til 100, skriv en beskrivelse, cellestørrelse 30×30 pixels, dimension 1, rang 4 og “Incremental” (forøgende) under valg. Tryk Eksportér.

4. Du kan måske ikke gemme i GIMPs penselmappe /usr/share/gimp/gimp/2.0/brushes, da den ofte vil være skrivebeskyttet. På siden Mapper til pensler under Indstillinger kan du se stien til din personlige penselmappe; gem din pensel der. Gå tilbage til værktøjskassen og åbndialogen Pensel og klik på ikonet Opdatér pensler. Din nye pensel vil optræde i oversigten. Vælg f.eks. værktøjet blyant og klik og hold nede på det nye billede:

   

   Du ser 1, 2, 3, 4 tal efter hinanden i rækkefølge.

5. Åbn din .xcf-fil igen og eksportér den som .gih, men vælg denne gang “Random” (tilfældig):

   

   Tal vises i tilfældig rækkefølge.

6. Vælg nu “Angular” (vinkel):

   

En animeret pensel i tre dimensioner

Vi vil nu oprette en 3D-animeret pensel: Dens orientering vil variere afhængig af penslens retning, der skiftes regelmæssigt mellem højre og venstre hånd, og farven vil skifte tilfældigt mellem sort og blå.

Først skal vi finde ud af, hvor mange billeder, der kræves. Den første dimension (x) reserveres til penselretningen (fire retninger). Den anden dimension er til spejlvending og den tredje dimension (z) til farveskift. Sådan en pensel kan repræsenteres ved et 3D-array “mitarray(4,2,2)”:

Der er fire elementer langs første dimension (x), to langs anden dimension (y) og 2 langs tredje dimension (z). Der er dermed 4×2×2 = 16 celler, og vi har derfor brug for 16 billeder.

1. Opret billeder til første dimension (x)

   Opret et nyt billede på 30×30 pixels, som er i RGB med gennemsigtig udfyldningstype. Zoom ind og tegn en venstre hånd med fingrene pegende opad.^[3] Gem den som handL0k.xcf (venstre hånd 0° sort).

   Åbn dialogen Lag, dobbeltklik på laget for at åbne dialogen Lagegenskaber og omdøb laget til handL0k.

   Duplikér laget. Lad kun det duplikerede lag være synligt, vælg det og udfør en 90°-rotation (Lag → Transformér → Rotér 90° med uret. Omdøb laget til handL90k.

   Gentag handlingen for at oprette handL180k og handL-90k (eller handL270k).

2. Opret billeder til anden dimension (y)

   I vores eksempel har denne dimension to elementer svarende til venstre og højre hånd. Venstre hånd findes allerede og højre hånd laves ved at vende venstre hånd vandret.

   Duplikér laget handL0k. Lad kun det duplikerede lag være synligt. Vælg det, omdøb det til handR0k og udfør en vandret vending (Lag → Transformér → Vend vandret.

   Gentag samme handling med de andre lag indeholdende venstre hånd for at oprette de tilsvarende lag af en højre hånd.

   Ændr lagenes rækkefølge, så der er en drejning i urets retning fra øverst til nederst med skiftende venstre og højre hånd: handL0k, handR0k, handL90k, handR90k, …, handR-90k.

3. Opret billeder til tredje dimension (y)

   Opret billeder til tredje dimension (y): Den tredje dimension har to elementer svarende til sort og blå. Første element (sort) findes allerede. Billeder i tredje dimension vil være en blå kopi af billederne i anden dimension, så vi i alt vil have 16 billeder. Men en række på 16 lag er ikke nem at håndtere, så vi vil bruge lag med to billeder.

   Vælg laget handL0k og lad kun det være synligt. Klik Billede → Lærredsstørrelse … og ændr lærredsstørrelsen til 60×30 pixels.

   Duplikér laget handL0k. Udfyld kopiens hånd med blå farve med værktøjet spandudfyldning.

   Vælg værktøjet flytning og markér i dets indstillinger Flyt det aktive lag. Flyt den blå hånd til højre side af laget; brug Zoom til at gøre det præcist.

   Sørg for, at kun handL0k og den blå kopi er synlige. Højreklik i dialogen Lag, vælg Forén synlige lag … og markér Udvidet om nødvendigt. Det resulterer i et lag på 60×30pixels med den sorte hånd til venstre og den blå hånd til højre. Omdøb laget til “handsL0”.

   Gentag handlingerne på de andre lag.

4. Anbring lagene i rækkefølge

   Lagene skal anbringes i rækkefølge, så GIMP kan finde det ønskede billede på et givent tidspunkt under brug af penslen. Vores lag er i rækkefølge, men vi må mere generelt forstå rækkefølgen af dem. Der er to måder at forestille sig denne anbringen i rækkefølge. Den første metode er matematisk: GIMP dividerer først lagene med fire, hvilket giver fire grupper med fire lag i den første dimension. Hver gruppe repræsenterer en retning af penslen. Derefter divideres hver gruppe med to, hvilket giver otte grupper, som hver repræsenterer en spejlvending, med to lag i den anden dimension. Endelig divideres tredje dimension med to for at repræsentere farven, der skifter tilfældigt mellem sort og blå.

   Den anden metode er visuel med brug af arrayrepræsentationen. Sammenhængen mellem de to metoder vises i billedet nedenfor:

   

   Hvordan vil GIMP læse arrayet?: GIMP begynder med den første dimension, som repræsenterer “angular (vinklen)”, f.eks. 90°. I rangen 90° (i gul) i den anden dimension vælges et højre-venstreskift på en “incremental (forøgende)” måde. Derefter vælges i tredje dimension tilfældigt en farve. Vores lag skal være i nedenstående rækkefølge:

   

5. Voilà. Din pensel er færdig. Gem den først som .xcf og eksportér den derefter som .gih med følgende parametre:

   • Mellemrum: 100

   • Beskrivelse: Hænder

   • Cellestørrelse: 30×30

   • Antal celler: 16

   • Dimensioner: 3

     • Dimension 1: 4 elementer, Valg: Angular (vinkel)

     • Dimension 2: 2 elementer, Valg: Incremental (forøgende)

     • Dimension 3: 2 elementer, Valg: Random (tilfældig)

   Placér din .gih-fil i din personlige penselmappe og opdatér penseloversigten. Du kan nu bruge din pensel.

   Figur 7.19. Her er resultatet af at optegne en elliptisk markering med penslen:

   

   Penslen skifter regelmæssigt mellem højre og venstre hånd, tilfældigt mellem sort og blå og retning i henhold til de fire retninger for penslen.