2.12. Understøttelse af filformater

GIMP kan nu læse og skrive TIFF-, PNG-, PSD- og FITS-filer med en præcision på op til 32 bit pr. kanal (hvis relevant).

PSD-udvidelsesmodulet understøtter desuden blandingstilstandene slip igennem, hård blanding, punktlys, livligt lys og lineært lys.

GIMP har nu også indbygget understøttelse af WebP inklusive funktioner som animation, ICC-profiler og metadata. Både import og eksport understøttes nu.

JPEG 2000-udvidelsesmodulet er blevet genskrevet for at bruge OpenJPEG-biblioteket i stedet for det noget bedagede Jasper-bibliotek.

PDF-udvidelsesmodulet understøtter nu import af filer beskyttet med adgangskode (du skal kende adgangskoden) og eksport af PDF-dokumenter på flere sider (hvert lag bliver en side).

Bidragydere: Michael Natterer, Mukund Sivamaran, Ell, Jehan Pagès, Lionel N, Darshan Kadu …